Nyheder

 

200,000 lærer esperanto på Duolingo.com

200 000 lærer esperanto på Duolingo.com
På net-sprogskolen Duolingo.com er der indtil nu registreret 200 000 elever på esperanto-kurset. Hver dag er der 150 esperanto-elever der afslutter kurset og mere end tusind nye elever der tilmelder sig  esperantokurset. I København har esperanto-gruppen allerede fået kontakt med flereDuolingo-elever, oplyser Jens Larsen fra gruppen.
Facebook: 330 000 Esperanto-talende
Esperanto udbreder sig mere og mere på internettet. De gratis sprogportaler på nettet med mindst 25 sprog tilbyder i dag næsten altid sprogkurser, ordbøger og andre læremidler også til esperanto. Google Translate oversætter også esperanto, på Facebook angiver 330 000 brugere esperanto som et af deres sprog, og den kinesiske regering offentliggør dagligt nyheder på http://esperanto.china.org.cn/ .
https://www.facebook.com/pages/Esperanto/112347282113529
Esperanto i mere end 120 lande verden over
Især for unge og unge voksne er esperanto ofte et interessant sprog: I mere end 120 lande verden over findes der esperanto-talende, der glæder sig til at få besøg fra andre lande. Internationale esperanto-møder afholdes hvert år i snesevis af lande.
Læres på en tredjedel af tiden
En stor fordel ved esperanto er så hurtigt det går at lære det. De fleste esperanto-elever angiver, at esperanto for dem højst tog en tredjedel af den tid, som de skulle bruge for at lære andre sprog. Esperanto har en regelmæssig opbygning og en enkel grammatik. Mange elever begynder at bruge esperanto allerede efter 20-40 timers studium, enten ved at  bruge det på nettet eller ved at besøge en lokal esperanto-gruppe, fortæller Jens Larsen  fra esperanto-gruppen i København.
Han gør opmærksom på at esperanto-kurset ved Duolingo endnu kun har engelsk som undervisningssprog i esperanto-kurset. På http://lernu.net kan esperanto læres på snesevis af sprog, herunder dansk.
 

 

En aften med esperanto

Torsdag d 7/1 – 2016
Verdenskulturcentret
Nørre Alle 7
2200 København

Kl. 19-21.30

gratis adgang

En aften med esperanto
Det neutrale internationale sprog der tales af 1-2 millioner mennesker i 130 lande.
Foredrag om esperanto, dets historie og hvad vi bruger det til (rejser, kongresser, festivaller, korrespondance m.m.) og sprogets fremtidsperspektiver.
Kort skypemøde med esperantister i Asien, Afrika eller Amerika.
Visning af kortfilm fra bl.a. Nepal og fra en kinesisk filmkonkurrence på esperanto (simultantolkning og engelske understekster)


 

Unescos Generalforsamling er afsluttet – ZAMENHOF vil blive hædret

Den 38 Unescos generalforsamling afsluttede den 18. november sin 2 ugers konference i sit hovedsæde i Paris.
Den mest glædelige beslutning for esperantister blev optagelse af 100-årets mærkedag af L.L.Zamenhofs død (14.april 2017) blandt de 53 mærkedage som Unesco vil hædre i perioden 2016-2017. Polen foreslog det, med tilslutning fra Tyskland og Slovakiet. Det drejer sig om Unescos yderligere anerkendelse af Zamenhof, efter anerkendelsen i forbindelse med 100 året for hans fødsel, da han blev udråbt som en af menneskehedens store personligheder.

Zamenhof_foto
Esperanto verdensorganisationen, som har officiel status hos Unesco siden 1954, var repræsenteret af 4 observatører. Tilfældigvis havde organisationen plads i standen for NGO organisationer samme dag, den 5. november, da man besluttede at hædre Zamenhofs mærkedag. Således kunne Esperanto Verdensorganisationens repræsentanter omdele informationsmateriale og svare på spørgsmål om esperanto og verdensorganisationens virke.

 

 

Kulturnatten 2015

Fredag d.9.oktober kl.18 23  deltager vi i

Kulturnatten 2015.

Denne aften rejser vi

Jorden rundt med esperanto.

Ved brug af Skype forbindelser inviterer vi jer, at tale sammen med vores venner i Nepal, Indien, Sudafrika, Filippinerne, Brasilien, Rusland, USA, Polen, Holland m.m. Københavns esperantister står til rådighed som tolke i aftenens anledning.

Arrangementet finder sted

VerdensKulturCentret
Nørre Allé 7
2200 København

Vi glæder os til at møde jer d.9.oktober, indtil videre kan I nyde følgende video med engelske undertekster.

 

 

 

 

Esperanto optaget i Polens fortegnelse over ikke materiel arvegods.

Den 20. november gav Polens minister for kultur og national arvegods, Prof. Małgorzata Omilanowska, sit tilsagn om at placere sproget Esperanto på den polske optegnelse af ikke materiel arvegods.
Dette er resultatet af de bestræbelser, der var iværksat af Prof. Edmund Wittbrodt, som er medlem af det polske senat, og Hr. Kazimierz Krzyżak, som er bestyrelsesmedlem af den polske afdeling af ”Europæiske Demokratiske Esperanto Forening”.
Denne succes vil muliggøre, at man i fremtiden vil foreslå UNESCO, at Esperanto bliver inkluderet i deres fortegnelse over ikke materiel arvegods.
(Information fra Jerzy Antoni Walaszek, EDE-PL)

 

 

Esperanto-Dansk Ordbog

Der er for nylig udkommet en revideret og udvidet udgave af Esperanto–Dansk ordbog af Preben Valdemar Bagger.


Man har været i gang med at producere ordbogen siden 2009: Alinka Pokhrel fra Nepal har digitaliseret de 800 scannede sider. Året efter begyndte Jacob Nordfalk, Jytte Sunekær og Peter Weide at revidere teksten.


Nu kan ordbogen købes hos Esperantoforeningen for Danmark. Prisen 250,- d.kr.

 

 

Kursus for begyndere i København med start i september 2014.

Kursus for begyndere i København med start i september 2014
Holdundervisning starter mandag den 15. september kl. 17:00 i Kulturhuset,
Tomsgårdsvej 35, 2400 NV og hver efterfølgende mandag kl. 17:00-18.30
Tilmelding: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 

 

ETV Esperanto-TV i Australien.

Lørdag d.5.april 2014 kunne verdensborgere for første gang se esperanto TV udsendelser. Den første udsendelse, der varede tre timer, ses i New York kl.2, Rio de Janeiro kl.3, London kl.7, Varsovie kl.8, Nairobi kl.9, Moskve kl.10, New Dehli kl.11.30, Jakarta kl.13, Tokio kl.15 og Sidney kl.17.

Den nye TV kanal sendes ved brug af IPTV-Teknologi, og denne kan nydes af alle, der har en computer/tablet og en hurtig internet forbindelse.

Indholdet, der er mest på esperanto, er til glæde for esperantotalende, både  for begyndere og også for dem, der taler sproget flydende. Nogle af udsendelserne er på andre sprog, f.eks. er der et esperanto kursus for engelstalende.

ETV blev til pga. et samarbejde imellem Sidney Language-Festival Association og et mass-communications firma i Australien:  iStreamStudios.

Yderlige informationer:
http://esperantotv.net
www.facebook.com/LaEsperantoTV
www.actingaustralia.com.au
Acting Australia

© 2017 Esperantoforeningen for Danmark - Dana Esperanto-Asocio / DEA.