Alminelige spørgsmål om esperanto

 

Hvorfor hedder sproget Esperanto?

I begyndelsen hed sproget Lingvo Internacia  det internationale sprog. Da Zamenhof fremlagde sproget, brugte han pseudonymet Doktoro Esperanto (som betyder: lægen som håber). Derfor blev det sommetider omtalt som dr. Esperantos sprog, senere blot som esperanto, og det blev det almindelige navn på sproget.

Hvor mange mennesker taler Esperanto?

Det ligger ikke klart hvordan man skal optælle de esperanto-talende, for det er ikke alle esperanto-talende, der er medlemmer af en forening. Desuden afhænger det af, om det at tale esperanto defineres sådan, at man kun skal tælle dem med, der taler det regelmæssigt på højt niveau, eller om man også skal tælle dem med, der har en grundlæggende viden om esperanto, selv om de bruger sproget meget lidt. Derfor er der stor variation i skønnene over antallet af esperanto-talende, lige fra nogle hundredtusinde til et par millioner. Under alle omstændigheder findes der nok af esperanto-talende på verdensplan til et livligt og internationalt samfund.

Hvilke sprog ligner Esperanto mest?

Størsteparten af rodordene kommer fra de europæiske sprog, især fra de romanske, men esperantos grammatik har flere træk, som ikke er typiske for europæiske sprog, men trækker det lidt i retning af f.eks. tyrkisk, swahili eller sågar kinesisk.

Er det nemt at lære esperanto?

Sammenligner man med de nationale sprog, så er det. Men som altid afhænger meget af en selv, og af hvor mange andre sprog, man kan i forvejen. At lære et nyt sprog er altid en udfordring og langt fra pærelet efter vores erfaring. Det gælder også esperanto, selv om det klart er mindre svært, end de nationale/etniske sprog normalt er. Også for dem, som det aldrig rigtig er lykkedes at lære et fremmed sprog, er esperanto til at lære! Men selvfølgeligt kræver det flid og træning, hvis man vil lære at bruge sproget flydende og fejlfrit.

Hvorfor lære esperanto?

Der findes forskellige motiver til at lære esperanto. Sproginteresserede er tit interesserede i esperantos grammatik og kommer ind i sproget ad den vej. Andre interesserer sig for esperanto, fordi det ikke lykkedes dem at lære et fremmed sprog, og så ønsker de at prøve et sprog, der er lettere. Nogle har hørt om ”den indre idé” og lærer esperanto for derigennem at støtte en fredeligere og nærmere forbundet verden. Unge er ofte interesseret i at rejse til andre lande for at finde nye venner, og det kan esperanto fint bruges til.

Hvordan kan man lære esperanto?

Har du adgang til Internettet, er www.lernu.net et godt sted at starte. Her findes flere kurser for begyndere på mange sprog. Hvis du foretrækker et kursus i bogform, kan du bestille et på esperantoforeningens bogsalg. Når man kan noget esperanto, kan man med fordel bruge sproget med andre, enten via internettet eller på esperantomøder.

Har esperanto nogen symboler?

Der er et par stykker. Den grønne stjerne er det ældste og det mest benyttede, bl.a. til esperanto-flaget. Den grønne farve symboliserer håb og den femtakkede stjerne står for de fem verdensdele. Et andet, nyere, er det såkaldte jubilæumssymbol, som stammer fra en konkurrence i forbindelse med hundredåret for esperanto.

Hvorfor har nogle sprogforskere udtalt sig negativt om esperanto?

De, der bedst forstår et sprogs kompleksitet, er sprogforskerne. Måske er det netop derfor, at så mange af dem, i øvrigt meget kompetente personer, ikke tør tro på, at esperanto kan fungere som et fuldgyldigt levende sprog, og som sådan værd at lægge mærke til og undersøge. Sprog er så kompleks og fin en størrelse, at det virker yderst usandsynligt, at der kunne opstå et virkeligt, righoldigt og levende sprog, skabt af et ungt menneske (Zamenhof var 27 år gammel, da han fremlagde Esperanto  efter mere end ti års arbejde). Det er naturligt at forholde sig skeptisk. Men hvis man undersøger realiteterne, bemærker man, at esperanto fungerer forbavsende godt til international kommunikation. Det ville være virkelig godt, hvis flere sprog- og andre forskere fremover ville lave studier og undersøgelser om esperanto.

Kan man lære esperanto på universiteter og i skoler?

Det er muligt i enkelte lande. Mange esperantister argumenterer for, at esperantoundervisning i grundskolen kan gøre det lettere for eleverne at lære andre fremmede sprog, fordi det giver eleverne mod på fremmedsprog i almindelighed at lære det relativt nemme esperanto først. De ville også få større forståelse for grammatiske strukturer, fordi esperantogrammatikken er så indlysende. Man savner dog stadig egentlige videnskabelige beviser for det.

Kan man høre fra hvilket land en esperantotalende kommer fra?

Tit kan man høre på accenten hvilket land, en esperantotalende kommer fra, men ikke altid. Der findes også dem, der har en neutral udtale.

Hvor mange taler esperanto som modersmål?

Der findes sandsynligvis omkring 1000 personer, der har esperanto som et af sine modersmål. Det er ofte således, at forældrene har mødt hinanden i et esperanto-arrangement og kommer fra hver sit land. De taler esperanto med hinanden derhjemme, og det bliver de ved med, når de får børn. Det almindeligste er nok, at en af forældrene altid bruger esperanto med barnet, mens den forælder, der er udvandret fra sit eget land, taler til det på sit modersmål, og ude i samfundet bruger barnet så det lokale/nationale sprog. På den måde bliver barnet tresproget fra starten.

Ville det ikke være bedre at skabe et nyt, endnu mere retfærdigt sprog til international kommunikation? 

At sammensætte et godt sprogfundament er ikke nogen let opgave. De sprogforskere, der kender mest til sprog, har ikke nødvendigvis talent til at skabe et sprog, deres speciale er jo at analysere sprog. At skabe og at analysere er to ret så forskellige ting.

Det er sket adskillige gange, at nogen har fremlagt et sproggrundlag  selv en gruppe af lingvister har forsøgt sig  men resultaterne blev ikke mere vellykkede end esperanto. Tænk på Mozart og musikskabelse, der kommer ikke mange med så stort et talent! Noget lignende gør sig gældende med Zamenhof. Han havde et ekstraordinært talent til at skabe sprog, og det lykkedes ham at sammensætte et sproggrundlag, som har vist sig at være langt bedre end andre forsøg. At sætte liv i et nyt sproggrundlag vil desuden kræve lang tid med alsidig og verdensomspændende afprøvning af det i praksis. Med esperanto er processen allerede overstået, og sproget står parat. Måske ikke perfekt, men alligevel særdeles anvendeligt til international og ligeværdig kommunikation.


      

© 2017 Esperantoforeningen for Danmark - Dana Esperanto-Asocio / DEA.