Kultur

 

Esperantokulturen

Esperanto er en hel verden for sig. Sproget giver en let tilgang til helt forskellige kulturer, men
har også udviklet sin egen kultur:Litteratur

Den blomstrende litterære tradition på esperanto anerkendes af PEN International, som optog
en esperanto-filial på sin 60-kongres i september 1993. Blandt de nuværende forfattere på
esperanto bør nævnes romanforfatterne Trevor Steel (Australien) Istvan Nemere (Ungarn) og
Spomenka Stimec (Kroatien); digterne William Auld (Skotland), Mikhail Gishpling
(Rusland/Israel) og Abel Montagut (Katalonien); samt essayister og oversætterne Probal
Dashgupta (Indien), Fernando de Diego (Venezuela) og Kurisu Kei (Japan).Forskning og biblioteker

På mange universiteter har esperanto en plads i kurser om sprogvidenskab; enkelte tilbyder
det som et selvstændigt fag. Særligt bemærkelsesværdige er Eötvös Lórand universistet i
Budapest, der tilbyder en afsluttende eksamen i Esperanto, og universitetet i Poznan (Polen),
hvor man kan tage en diplom i interlingvistik. Den britiske esperanto-forening har et bibliotek
på mere end 20.000 titler. Af andre store biblioteker bør nævnes det Internationale Esperanto-
museum i Wien (en afdeling af det østrigske nationalbibliotek), Holder biblioteket i Rotterdam,
samt samlingen i Aalen(Tyskland). Samlingerne kan konsulteres via Internet og det
internationale lånesystem.

Musik

Sange på esperanto findes indenfor såvel pop og folk, rockmusik, kabaret, solist- og korsang
og opera. Musik på esperanto kan findes på Internettet.

Teater og film

Dramaer af så forskellige forfattere som Goldoni, Ionesco, Shakespeare og Alan Ayckbourn er
gennem de senere år blevet opført på esperanto. Mange af Shakespeares skuespil findes i
esperanto-oversættelse.

Tidsskrifter

Der udkommer regelmæssigt over 100 magasiner og blade på esperanto, herunder det
månedlige nyhedsblad Monato, det litterære tidsskrift Fonto, og UEAs medlemsblad Esperanto.
Blandt andre tidsskrifter findes der udgivelser om medicin og videnskab, religiøse magasiner,
ungdomsblade, andre litteraturblade, samt fagtidsskrifter.

Radio og fjernsyn

Radiostationer i Østrig, Brasilien, Kina, Cuba, Estland, Ungarn, Italien og Polen har
regelmæssige udsendelser på esperanto, hvilket også gælder Vatikanstatens radio.

Internet

Elektroniske netværk er det hurtigst voksende kommunikationsmiddel mellem esperantos
brugere. Der findes flere hundrede forskellige diskussionslister på esperanto. Hjemmesider på
esperanto findes i hundredetusinder. Nogle kan findes gennem det Virtuelle Esperanto-
bibliotek på htt://www.esperanto.net/veb, andre ved at skrive "esperanto" i en hvilken som
helst søgemaskine.

 

© 2017 Esperantoforeningen for Danmark - Dana Esperanto-Asocio / DEA.