Almindelige spørgsmål til esperanto

Hvorfor hedder sproget Esperanto?
I begyndelsen hed sproget “Lingvo Internacia” (Det internationale sprog). Da Zamenhof fremlagde sproget, brugte han pseudonymet Doktoro Esperanto (som betyder: lægen som håber). Derfor blev det sommetider omtalt som dr. Esperantos sprog, senere blot som esperanto, og det blev det almindelige navn på sproget.

Hvor mange mennesker taler Esperanto?
Det ligger ikke klart hvordan man skal optælle de esperanto-talende, for det er ikke alle esperanto-talende, der er medlemmer af en forening. Derfor er der stor variation i skønnene over antallet af esperanto-talende, lige fra nogle hundredtusinder til et par millioner. Under alle omstændigheder findes der nok af esperanto-talende på verdensplan til et livligt og internationalt samfund.

Hvilke sprog ligner Esperanto mest?
Størsteparten af rodordene kommer fra de indoeuropæiske sprog, især fra de romanske, og derfor især lettere at lære for europæerne.

Er det nemt at lære esperanto?
Sammenligner man med de nationale sprog, så er det. Men som altid afhænger meget af en selv. At lære et nyt sprog er altid en udfordring. Det gælder også esperanto, selv om det klart er mindre svært, end de nationale/etniske sprog normalt er. Også for dem, som det aldrig rigtig er lykkedes at lære et fremmed sprog, er esperanto til at lære! 

Hvorfor lære esperanto?
Der findes forskellige motiver til at lære esperanto. Sproginteresserede er tit interesserede i esperantos grammatik og kommer ind i sproget ad den vej. Andre interesserer sig for esperanto, for derigennem lettere kommunikere med folk fra andre lande og derigennem at støtte en fredeligere og nærmere forbundet verden. Unge er ofte interesseret i at rejse til andre lande for at finde nye venner, og det kan esperanto fint bruges til.

Hvordan kan man lære esperanto?
Har du adgang til Internettet, er lernu.net et godt sted at starte. Her findes flere kurser for begyndere på mange sprog. Hvis du foretrækker et kursus i bogform, kan du bestille et på esperantoforeningens bogsalg. Når man kan noget esperanto, kan man med fordel bruge sproget med andre, enten via internettet eller på esperantomøder. Se afsnit ”kurser” på hjemmesiden.

Har esperanto nogen symboler?
Den grønne stjerne er det ældste og det mest benyttede, bl.a. til esperanto-flaget. Den grønne farve symboliserer håb og den femtakkede stjerne står for de fem verdensdele. 

Hvorfor har nogle sprogforskere udtalt sig negativt om esperanto?
De, der bedst forstår et sprogs kompleksitet, er sprogforskerne. Måske er det netop derfor, at så mange af dem, i øvrigt meget kompetente personer, ikke tør tro på, at esperanto kan fungere som et fuldgyldigt levende sprog, og som sådan værd at lægge mærke til og undersøge. Sprog er så kompleks og fin en størrelse, at det virker yderst usandsynligt, at der kunne opstå et virkeligt, righoldigt og levende sprog, skabt af et ungt menneske (Zamenhof var 27 år gammel, da han fremlagde Esperanto efter mere end ti års arbejde). Det er naturligt at forholde sig skeptisk. Men hvis man undersøger realiteterne, bemærker man, at esperanto fungerer forbavsende godt til international kommunikation. Det ville være virkelig godt, hvis flere sprog- og andre forskere fremover ville lave studier og undersøgelser om esperanto.

Kan man lære esperanto på universiteter og i skoler?
Det er muligt i enkelte lande. Det har vist sig, at esperanto har propædeutisk værdi dvs., at ved at lære esperanto som det første fremmedsprog i grundskolen har eleverne lettere ved at lære andre fremmede sprog, fordi det giver dem større forståelse for de grammatiske strukturer, da esperantogrammatikken er så logisk opbygget. 

Hvor mange taler esperanto som modersmål?
Der findes sandsynligvis omkring 1000–2000 personer, der har esperanto som et af sine modersmål. Det er ofte således, at forældrene har mødt hinanden i et esperanto-arrangement og kommer fra hver sit land. De taler esperanto med hinanden derhjemme, og det bliver de ved med, når de får børn.